Nøglen til at forstå både sig selv og andre indefra og udefra

— Et neuroaffektivt perspektiv

Mentalisering er evnen til at forstå både sig selv og andre indefra og udefra. Det er en grundlæggende psykologisk kompetence, der styrker vores menneskelige bæreevne: vores evne til at bære, rumme og navigere i livets følelsesmæssige og relationelle udfordringer.

I terapi og i hverdagsrelationer er mentalisering en nøgle til dybere kontakt, færre konflikter og større indre ro. Når mentalisering styrkes, øges vores evne til at regulere følelser, forstå vores egne mønstre og møde andre mere nysgerrigt og fleksibelt.

Mentalisering i et neuroaffektivt lys

Neuroaffektiv udviklingspsykologi giver en forståelsesramme for, hvorfor mentalisering er sårbar under pres. Hjernen arbejder i tre niveauer:

• sansning (hjernestamme og det autonome nervesystem)
• følelse (det limbiske system)
• refleksion (præfrontal cortex)

Når belastningen stiger, tager de lavere niveauer over. Det betyder, at mentalisering midlertidigt kan “gå offline”, og vores menneskelige bæreevne udfordres: vi bliver mindre fleksible, mindre nuancerede og mere styret af automatreaktioner.

Mentalisering og relationel bæreevne

Mentalisering styrker vores relationer, fordi den hjælper os med at navigere mellem fire perspektiver:

• mig indefra – mine indre følelser og intentioner
• mig udefra – hvordan jeg virker fra andres perspektiv
• dig indefra – dine følelser, behov og intentioner
• dig udefra – din adfærd, tone og kropssprog
• denne dobbelte opmærksomhed på både selv og andre skaber mere tryghed, klarhed og kontakt i relationer. Det gør det lettere at nedtrappe konflikter, forstå mønstre og bevare forbindelsen, selv når noget er svært.

Når mentalisering er under pres

Typiske tegn på at mentaliseringen midlertidigt falder:

• sort/hvid‑tænkning
• hurtige konklusioner
• lav nysgerrighed
• fejlfortolkninger
• stærk irritation
• følelsen af, at “jeg bliver misforstået”
• oplevelse af, at problemerne ligger hos de andre

Det er ikke en fejl — det er et signal fra nervesystemet om følelsesmæssig overbelastning.

Tre veje til at styrke menneskelig bæreevne gennem mentalisering

1. Regulering før refleksion
   Et overbelastet nervesystem kan ikke mentalisere.
   Korte reguleringsgreb som langsomme vejrtrækninger, grounding eller pauser skaber plads til refleksion.
   
   
2. Nysgerrighed frem for overbevisning
   Spørg hellere:
   “Hvad kunne ellers være i spil?”
   End:
   “Jeg ved præcis, hvad der foregår.”
   
   
3. At sætte ord på indre tilstande
   Når følelser får sprog, får de plads.
   Det øger både reguleringsevne og mentaliseringsevne — og dermed menneskelig bæreevne.

Menneskelig bæreevne som livskompetence

Menneskelig bæreevne handler om at kunne:

• bære svære følelser
• forstå egne mønstre indefra og udefra
• bevare kontakten i relationer
• rumme andres reaktioner
• vende tilbage efter pres
• stå i livet uden at miste sig selv

Mentalisering er derfor en af de vigtigste psykologiske processer til at udvikle dybere trivsel — både i individet, i parrelationer, i familiesystemer - og i arbejdslivet.

Afslutning

“At forstå både sig selv og andre indefra og udefra” er ikke bare en faglig definition — det er en måde at leve på.
Når vi mentaliserer, vokser vores menneskelige bæreevne.
Og når vores menneskelige bæreevne vokser, bliver livet mere bæredygtigt at stå i.

Jonas Borup, januar 2026