Genafstemning

Genafstemning – kunsten at finde hinanden igen, når noget er gået skævt

Brud sker i alle relationer. En misforståelse. En skæv tone. Noget usagt, der bliver hængende i rummet. Det kan ske mellem kolleger, mellem leder og medarbejder, mellem professionel og borger – og det sker også i vores nære relationer.

Det afgørende er ikke, at det sker. Det afgørende er, hvordan vi møder det bagefter.

Alt for ofte lader vi skævheden ligge. Vi trækker os lidt, bliver mere forsigtige eller holder os til det praktiske. Og i stedet for at forsvinde, sætter de små brud sig som usynlige lag i relationen – de tærer på tilliden, gør samarbejdet skrøbeligt og dræner energi.

Her bliver genafstemning et afgørende greb.

Hvad er genafstemning?

Genafstemning betyder ganske enkelt at finde hinanden igen, når kontakten er slået revner. Det handler ikke om at finde skyld eller placere ansvar, men om at gensynkronisere relationen, så vi igen kan mødes som mennesker – åbne, nysgerrige og samarbejdsvillige.

I arbejdet med mennesker – og i samarbejde generelt – vil brud altid opstå. Det kan ikke undgås. Men relationer bliver ikke svagere af at revne. De bliver stærkere, hvis vi tør reparere dem.

To enkle trin i genafstemning

Genafstemning behøver ikke være kompliceret. Det kan begynde med to enkle skridt:

1. “Der er noget imellem os…”
   Første skridt er at turde sige det højt. At italesætte, at noget føles skævt – uden nødvendigvis at vide præcis hvorfor. Det kan være så simpelt som:
   “Jeg har tænkt lidt på vores sidste samtale – der er noget dér, der stadig fylder lidt hos mig.”
   
   
2. “Hvad sker der i mig – og hvad sker der i dig?”
   Næste skridt er at undersøge det sammen. Hvad sker der i mig, når jeg mærker skævheden? Hvad sker der i dig?
   Hvor står vi hver især i de neuroaffektive kompasser – det autonome, det limbiske eller det præfrontale system?
   Og hvor befinder vi os på mentaliseringstrappen – har vi adgang til nysgerrighed og perspektivtagning, eller er vi fanget i forsvar og reaktion?
   Denne undersøgelse handler ikke om at finde én sandhed, men om at skabe gensidig forståelse. Det er netop dér, kontakten genopstår.

At skabe rum for mentalisering

Genafstemning sker ikke i et vakuum – det kræver et bestemt slags rum. Nogle af de vigtigste byggesten i det rum er:

• Regulering - opmærksom på at regulere sig selv, f.eks. med fokus på vejrtrækning.
• Nysgerrighed – en villighed til at udforske både egne og andres indre tilstande, uden at dømme dem.
• Tålmodighed og åbenhed – fordi mentalisering ofte kræver tid og rum til, at noget kan folde sig ud.
• Tryghed – et klima, hvor det er muligt at vise tvivl, fejlbarlighed og sårbarhed uden at blive gjort forkert.

Når disse kvaliteter er til stede, bliver genafstemning ikke bare en reparation – men en fælles læringsproces, hvor vi forstår både os selv og hinanden lidt bedre end før.

Hvorfor det er svært – og hvorfor det er nødvendigt

Vores nervesystem beskytter os, når noget føles ubehageligt. Vi lukker ned, angriber, undviger eller forsøger at rationalisere os væk fra det. Mange fællesskaber – både i arbejdsliv og privat – har samtidig en kultur, hvor konflikter bliver personlige eller undgås, og hvor reparation ikke er en naturlig del af hverdagen.

Men når vi tør møde bruddene, skaber vi noget langt stærkere end “konfliktløsning”: vi bygger psykologisk tryghed, styrker vores evne til samarbejde og udvikler en kompetence, som også kan bruges i mødet med de mennesker, vi er sat i verden for at støtte.

Relationer, der bliver repareret, bliver stærkere. De får dybde og fleksibilitet. De kan bære mere – og det gælder både på arbejdspladsen og i privatlivet.

Relationer bliver ikke stærke, fordi de aldrig slår revner.
De bliver stærke, fordi vi tør se revnerne – og finde hinanden igen, når det sker.

Jonas Borup