At sætte aftryk i hinandens liv

Et tilbageblik og lidt refleksion... For et par dage siden fik jeg et opkald. Det var en mand i 30'erne.

Han starter samtalen med "du hører nok på stemmen hvem jeg er". Og det gjorde jeg ihvertfald. Vi havde arbejdet sammen gennem hans ungdom, dengang var der en del kriminalitet i hans liv - og alt hvad der følger med...

Og nu, 15 år efter, ringer han for at sige tak. Og for sige at det vi gjorde virkede. I dag er han familiefar med kone og børn. Han sagde også at han havde haft telefonnummeret i hovedet lige siden dengang i sine helt unge år. Det gør kæmpe indtryk på mig, og bekræfter mig i den grad i hvordan vi bærer hinandens liv i vores arme.

Jeg sender også tanker de alle de relationsarbejdere jeg i dag superviserer, I gør en forskel, også selv om I ikke altid "her og nu" ser hele resultatet af jeres arbejde.