Udvikling begynder i relationer

Og fortsætter i den måde, vi gradvist lærer at være med os selv på

Mennesker udvikler sig i relationer. Det gælder også de beskyttelsesstrategier, vi gennem livet udvikler for at håndtere belastninger, svære erfaringer og udfordringer. De har ofte været nødvendige, men kan senere begrænse vores muligheder for at leve, indgå i relationer og udfolde det, der er vigtigt for os.

Uanset om vi møder mennesker i psykoterapi, supervision, undervisning eller andre udviklingsforløb, arbejder vi på at skabe relationer præget af nærvær, nysgerrighed og psykologisk tryghed. Når mennesker oplever sig mødt med forståelse og respekt, bliver det muligt gradvist at udforske gamle mønstre, gøre nye erfaringer og udvikle større frihed, kontakt og handlekraft.

Udvikling handler ikke kun om at blive mødt på en ny måde. Den handler også om gradvist at udvikle en ny indre relation – en ny måde at være med sig selv på.

Relationer kan åbne et nyt indre rum. Et rum, hvor vi gradvist udvikler evnen til at være mere opmærksomme på vores egne tanker, følelser, kropslige reaktioner og beskyttelsesstrategier – uden straks at blive overvældet eller styret af dem.

Det er her, nye relationelle erfaringer gradvist bliver til en ny indre relation – en ny måde at være med os selv på.

Jo mere vi udvikler evnen til at være med os selv, desto større frihed får vi til at møde os selv, andre mennesker og livet på en måde, der er i overensstemmelse med det, der er vigtigt for os.

Vores arbejde bygger på neuroaffektiv udviklingspsykologi, en traumeinformeret forståelse og et eksistentielt menneskesyn. Sammen peger de på, at udvikling hverken skabes gennem indsigt alene eller gennem relationer alene, men når nye erfaringer gradvist bliver en del af den måde, vi er sammen med os selv, andre og livet på.

Udvikling som cyklisk bevægelse

Det, vi særligt ønsker at bidrage med, samler sig i en cyklisk bevægelse i menneskelig udvikling. Bevægelsen består af seks perspektiver, som tilsammen beskriver, hvordan relationelle erfaringer gradvist kan blive til indre frihed og meningsfuld handling.

Styrkende samspil

Styrkende samspil er den relationelle kvalitet, der gør det muligt for mennesker at bevare eller genfinde kontakten til sig selv, hinanden og det, der er vigtigt.

Når vi mødes med nærvær, nysgerrighed og psykologisk tryghed, bliver det muligt at udforske os selv og gøre nye erfaringer sammen med andre.

Nye erfaringer er ikke kun noget, vi forstår. De bliver gradvist en del af den måde, vi mærker os selv, er sammen med andre og møder livet på.

Den indre relation

Gennem styrkende samspil udvikler vi gradvist en ny indre relation – en ny måde at være med os selv på.

Vi bliver bedre til at lægge mærke til vores tanker, følelser, kropslige reaktioner og beskyttelsesstrategier uden straks at blive overvældet eller styret af dem.

Det giver mulighed for gradvist at forholde os mere frit til vores indre liv.

Det betyder ikke, at svære tanker eller følelser forsvinder. Men vi bliver i højere grad i stand til at rumme dem uden at miste kontakten til os selv eller det, der er vigtigt.

Det er denne måde at være med sig selv på, der gradvist udvikler vores bæreevne. Når vi ikke længere behøver kæmpe imod eller undgå vores indre liv, bliver det muligt at rumme mere af det, livet bringer.

Bæreevne

Bæreevne handler ikke kun om at kunne modstå livets belastninger. Den handler om gradvist at kunne rumme sig selv, bevare kontakten til andre og møde livets udfordringer med større frihed og fleksibilitet.

Livskraft

Når bæreevnen vokser, bliver der samtidig mere plads til det levende.

Livskraft er ikke noget, vi skal skabe. Den har været der hele tiden, men kan gennem livet være blevet skjult bag beskyttelse, overlevelsesstrategier eller langvarig belastning.

Når vi ikke længere behøver bruge al vores energi på at beskytte os, bliver det muligt igen at mærke glæde, sorg, nysgerrighed, kærlighed, seksualitet, kreativitet og engagement.

Livskraft handler ikke om altid at have det godt, men om gradvist at kunne leve med større åbenhed over for det, der gør os levende – og leve mere i overensstemmelse med det, der er vigtigt.

Meningsfuld handling

Udvikling får først for alvor betydning, når den omsættes til handling.

Nogle handlinger retter sig mod verden omkring os – hvordan vi indgår i relationer, træffer valg og bidrager til de fællesskaber, vi er en del af. Andre retter sig mod vores indre liv – hvordan vi møder os selv, bliver hos det, der er svært, eller vælger en ny måde at forholde os til vores tanker, følelser og kropslige reaktioner på.

Når vores indre og ydre handlinger i højere grad bliver båret af det, der er vigtigt for os, skaber vi nye erfaringer. Erfaringer, som bliver afsæt for nye styrkende samspil og fortsat udvikling.

En cyklisk bevægelse

For os beskriver disse perspektiver en vedvarende bevægelse:

Styrkende samspil → At være med sig selv → Bæreevne → Livskraft → Meningsfuld handling  

Udvikling handler derfor ikke kun om at forstå det, der har været, eller om at mindske lidelse.

Den handler om gradvist at udvikle evnen til at være med sig selv, leve mere frit og omsætte det, der er vigtigt, til handling – både i relationen til sig selv og i relationen til andre.  

Jonas Borup & Thomas Duholm
Januar 2025