Menneskelig kontakt og AI – Hvorfor relationer er vigtige lige nu

Menneskelig kontakt i AI-tiden - relationer vigtige lige nu

AI kan meget, men ikke erstatte ægte nærvær. Læs om hvorfor relationer, fællesskab og kontakt er centrale – også i terapiens rolle - i en digital tid.

Vi lever i en tid, hvor det at tale med en kunstig intelligens kan føles lettere end at ringe til en ven. Hvor vi kan google vores følelser i stedet for at mærke dem. Hvor vi kan få et "hvordan kan jeg hjælpe dig i dag?" fra en chatbot, før vi overhovedet når at finde ud af, hvad vi selv har brug for.

AI og digitale teknologier kan være fantastiske redskaber, og de er allerede i fuld gang med at ændre vores verden – ingen tvivl om det. De er effektive, tilgængelige, og jeg er ganske imponeret. Men der er noget, de aldrig kan erstatte: den menneskelige kontakt. Den levende, sanselige, uperfekte og dybt meningsfulde forbindelse mellem to mennesker.

Netop derfor bliver det vigtigt, at vi som samfund og individer bevidst vælger at fokusere på relationer, forbundethed og menneskelige fællesskaber – både i vores privatliv og arbejdsliv. For der er noget helt grundlæggende menneskeligt, som skal plejes og tages vare på.

Neuroaffektiv udviklingspsykologi: Vi regulerer gennem hinanden

Set gennem et neuroaffektivt blik ved vi, at menneskers nervesystemer udvikles og reguleres i relation. Vi har brug for hinanden. Ikke bare for selskab, men for at finde ro, tryghed og mening – og også for at udfolde kreativitet. Ansigtsudtryk, stemmeleje, kropssprog og tempo er alle nøgleelementer i vores indre regulering.

En AI kan ikke erstatte denne dans. Den kan ikke spejle os med ægte følelse. Den kan ikke sanse, hvordan vores krop reagerer, eller møde os med et blødt blik. Menneskelig kontakt er ikke noget, der kan downloades eller simuleres. Den skal mærkes.

Eksistentiel psykologi: At blive mødt i det uperfekte

Vi mærker, at vi eksisterer, når vi bliver mødt. Ikke kun i vores tanker, men i hele vores væsen. Eksistentiel psykologi peger på det dybt menneskelige behov for at blive anerkendt og rummet i det, vi er. Ikke som data eller diagnoser, men som sansende, søgende væsener.

AI kan give svar, men ikke nærvær. Den kan gengive, men ikke røres. Og det er netop i det møde – det ægte, usikre, nogle gange besværlige – at vi udvikler os, skaber og heles.

En simpel øvelse i kontakt: Tre minutter af nærvær

Sæt din telefon på lydløs. Find en stol. Sæt dig over for et andet menneske. Kig på hinanden. Ingen ord, bare øjne. Træk vejret.

Hvis du er alene, så læg en hånd på dit bryst. Mærk dit hjerte. Luk øjnene og genkald dig et øjeblik, hvor du blev mødt med nærvær. Mærk kroppen, mærk hvad det gør ved dig.

Måske føles det trygt. Måske lidt sårbart eller uvant. Der er ikke noget rigtigt. Bare vær.

Brug for bevidste, styrkende fællesskaber

Vi har brug for at gøre noget aktivt for at styrke vores menneskelige fællesskaber. I Weekendavisen kunne man for nylig læse om unge, der begyndte at mødes og gå rundt om søerne i København. Først var de to–tre stykker, nu er de tyve. Det viser os, at længslen efter forbindelse og nærvær er levende – og at det spirer, når vi tager initiativ.

For nogle år siden var jeg på en konference med Dansk Psykoterapeutforening. Førende psykoterapeuter blev spurgt, hvad fremtidens fokus bliver. En havde taget et billede fra Frankrig: mennesker stående på deres altaner og synge fællessang. Et billede på betydningen af fællesskab.

Vi tror på, at sådanne fællesskaber er vigtige. De minder os om, at det at være menneske handler om mere end funktion og effektivitet. Det handler om forbundethed. Om nærvær. Om at blive mødt. Om at være menneske på menneskelige præmisser.

Og det gælder ikke kun i vores privatliv. Det relationelle skal bevidst tænkes med i arbejdslivet. Når vi tør skabe rum for ægte kontakt på arbejdspladsen – i teams, i ledelse, i hverdagsmøder – skaber vi grobund for bæredygtige og meningsfulde fællesskaber, hvor mennesker trives, skaber og udvikler sig.

Hvorfor det betyder noget

Hos Terapi- og Udviklingshuset KBH møder vi mennesker, ikke symptomer. Vi tror på, at det er i relationen og i de medmenneskelige processer, at forandringen kan ske. At vi kan blive hele, når vi bliver set. Og at det allermest menneskelige – kontakten – er det, der skal passes på og det, som skaber menneskeligheden.

I en tid hvor AI bliver en del af både vores privatliv og professionelle liv – også i terapien – er det afgørende, at vi holder fast i det relationelle. Terapi - og livet - er ikke bare information eller svar – det er et mødested for nærvær, empati og udvikling i trygge rammer.

Måske er det noget af det allervigtigste, vi kan gøre i dag: bevidst at arbejde på at være nærværende med hinanden. At skabe opbyggende og styrkende fællesskaber, hvor mennesker kan leve.

 
Vil du vide mere om vores tilgang, er du altid velkommen til at kontakte os. Vi møder dig som det menneske, du er.

Af hjertet tak!

Jonas Borup