Spring til hovedindhold

Mental Sundhed

 Sådan arbejder vi med mental sundhed i praksis

Vi hjælper med at skabe rammer, hvor mennesker kan træde frem, engagere sig og være i ærlig kontakt med sig selv og hinanden – og hvor der bliver plads til det, der betyder noget: værdier, styrker, talenter og det menneskelige nærvær, vi har med os ind i arbejdslivet.

I en travl og kompleks hverdag kan det være en udfordring at bevare forbindelsen til det, der virkelig har betydning. Men når vi bliver mere bevidste om vores værdier og det, vi gerne vil bidrage med, bliver det lettere at navigere, tage ansvar og skabe bevægelse – både i os selv og i det fællesskab, vi er en del af.


Vores autentiske tilgang

Vi kombinerer vores erfaring som psykoterapeuter med mange års praksis i arbejdet med mennesker i livskrise og længerevarende belastning – både individuelt og i organisatoriske sammenhænge. Vi har særlig indsigt fra mestringsforløb målrettet sygemeldte via jobcentre og sundhedsforsikringer, supervision af medarbejdere – samt fra undervisning og uddannelse af psykoterapeuter.

Vi arbejder med afsæt i neuroaffektiv udviklingspsykologi og eksistentiel psykologi. Vores tilgang er altid forankret i den virkelighed, I står i. Herfra støtter vi bevægelse og forandring – med blik for både relationer, systemer og menneskelige vilkår.  


Vores perspektiver på mental sundhed


1. Eksistentielle pejlemærker

Vi skaber rum for ærlige samtaler, hvor vi – også i arbejdslivet – tør møde tanker om tab, mening og ansvar. Vi sætter fokus på, hvordan disse grundvilkår sætter sig i kroppen og i hverdagen, og hvordan du kan finde nye retninger.

2. Relationel trivsel

Ægte kontakt med sig selv og andre er centralt for mental sundhed. Vi arbejder med psykologisk tryghed og styrket samspil – så tillid, samarbejde og fælles udvikling får grobund i hverdagen, ikke kun i værdigrundlaget.

3. Selvforståelse og indre balance

Når vi bliver pressede, reagerer kroppen ofte før tanken. Vi hjælper med at forstå mønstre, regulere uro og skabe en nænsom indre dialog. Samtidig undersøger vi det, der giver energi og retning – dine værdier, ressourcer og personlige styrker. Også i perioder, hvor de ikke kan komme fuldt til udtryk, kan de være vigtige pejlemærker, som hjælper dig med at handle med større klarhed og integritet.


Fra indsigt til handling

Vores arbejde rækker ud – ikke kun til enkeltpersoner, men til hele kulturen. Gennem samtaler, workshops og udviklingsforløb bringer vi samtaler om mental sundhed, trivsel og lederskab i spil – med konkrete redskaber og refleksionsrum, der gør en forskel i praksis.



Næste skridt:

Tag endelig fat i os, hvis I er nysgerrige på:  

  • Hvordan vi arbejder med livsverdener og eksistentielle perspektiver i arbejdsliv og praksis
  • Hverdagsnære værktøjer som ABC-modellen og vores kommunikationsmodel til at styrke trivsel og meningsfulde samtaler
  • Hvordan autenticitet, ægthed og psykologisk tryghed kan skabe grobund for, at mennesker tør træde frem og bidrage med det, de faktisk rummer – ikke bare fagligt, men menneskeligt
Vi deler gerne mere – både om tankerne bag og om, hvordan det kan se ud i jeres konkrete hverdag.