Om fremtidens mentale sundhed

Om fremtidens mentale sundhed

For nylig fik jeg mulighed for at holde oplæg for en kommunal politisk styregruppe om fremtidens mentale sundhed. En spændende opgave – og en mulighed for at dele, hvad jeg ser som vigtige skridt i arbejdet med fremtidens mentale sundhed.

Diagnoser - og deres grænser

Det naturvidenskabelige perspektiv har domineret psykologien gennem det 20. århundrede. Vi har fået et præcist sprog for symptomer, metoder til at klassificere og systematisere psykiske lidelser. Vi har lært at lindre.

Men diagnoser er ikke endegyldige sandheder. De ændrer sig over tid. Det, som i én tid beskrives som sygdom, kan i en anden tid forstås som en normal variation af livet.

Og diagnoseperspektivet rummer ikke alt det menneskelige. Når sorg, usikkerhed eller eksistentiel angst forstås som et problem i den enkelte – mister vi blikket for, at det også er almenmenneskeligt. Noget vi skal bære sammen. Ikke fjerne. Ikke gøre forkert.

Eksistentiel psykologi - et glemt sprog

Her minder den eksistentielle psykologi os om noget afgørende: At livsvilkår ikke altid kan “løses”. De kan bæres. De kan deles. Og i mødet mellem mennesker kan de få mening.

For mig begynder svaret dér, hvor vi tør løfte blikket ud over diagnoserne – og ind i livsverdenerne: de måder, vi lever, erfarer, åbner og lukker for livet.

Mental sundhed er ikke fravær. Det er nærvær. Ikke at få smerten til at gå væk – men at kunne være i livet, i både glæde og sorg.

Livsverdenerne - at åbne og lukke

Når vi ser mental sundhed gennem de fire livsverdener – den fysiske, sociale, personlige og ideologiske – opdager vi noget: Trivsel handler ikke kun om fravær af problemer. Den handler om bevægelse.

• Den fysiske verden: Kroppen og sanserne, naturen omkring os, de rammer vi lever i – når vi lytter til signalerne, eller når vi overhører dem.
• Den sociale verden: Når vi bæres af fællesskab – eller falder ud af det.
• Den personlige verden: Selvopfattelsen, det indre liv og de helt nære relationer – stemmen vi taler til os selv med, og den verden vi kun lukker få mennesker ind i.
• Den ideologiske verden: Værdier, tro og det større perspektiv – noget ud over os selv, der giver mening og retning.

Mental sundhed ligger ikke i at være låst fast i én af verdenerne – men i evnen til at bevæge sig fleksibelt i og mellem dem. I skiftet mellem åbenhed og lukkethed, nærhed og afstand, hvile og handling.

Mental sundhed er fleksibilitet. At kunne bevæge sig – og blive stående. At kunne være i det, der er.

Seks mulige pejlemærker for fremtidens mentale sundhed

Jeg har valgt at trække seks pejlemærker frem, der kan guide os i arbejdet:

• Fra sygdom til sunddom: Mental sundhed er evnen til at leve et meningsfuldt liv – ikke kun fraværet af sygdom.
• Bæreevne: Evnen til at bære sig selv i samspillet med andre og verden.
• Fra lineært til cyklisk blik: Livet bevæger sig i årstider. Hver ny årstid kan vi træde ind i med dybere bevidsthed.
• Samspil: Det levende samspil gennem alle livsverdener og faser er livgivende.
• Det, som AI og Google ikke kan give: Nærvær. Erfaring. Menneskeligt blik.
• Den langsomme udvikling: Ægte forandring tager tid – og rummer også ubehaget.

Tilsammen peger de på én retning: Mental sundhed er ikke et quick fix. Det er en langsom, menneskelig bevægelse, vi må tage sammen.

Et fælles ansvar

Tallene viser os, at flere mistrives. Men tallene er kun halvdelen af billedet. Den anden halvdel er, hvad vi vælger at gøre – sammen.

Mental sundhed skabes i relationer. I hverdagsfællesskaber. I politik og i praksis.

Vi kan ikke fjerne livets byrder.
Men vi kan bære dem – sammen.

Og måske er det vigtigste spørgsmål, vi kan stille os selv netop dette:

Hvordan kan vi styrke både vores egen og hinandens bæreevne – så vi ikke kun overlever, men skaber plads til menneskeligheden?

Jonas Borup