Mental Sundhed handler ikke om at få det hele til at gå væk

Så har jeg lagt sidste hånd på et oplæg omkring eksistentielle perspektiver på mental sundhed til en kommune. Og som det ofte sker, når jeg forbereder mig til sådan noget, bliver det også en anledning til selvrefleksion.

For hvad er det egentlig, vi mener, når vi taler om mental sundhed?

Et menneskeligt blik på sundhed

I vores kultur bliver mental sundhed ofte forstået som fraværet af psykisk sygdom. Men det er kun én måde at se det på – og måske en temmelig snæver én. I et eksistentielt perspektiv er mental sundhed evnen til at være med livet, som det er. Med alle dets paradokser, skift, sorger og glæder.

Det handler ikke om at fikse alt det svære, men om at kunne være i det – med os selv og med hinanden. Det er evnen til at finde mening, selv når livet ikke giver nogen oplagt løsning.

Diagnoser er ikke hele svaret

Diagnoser kan være nyttige. De kan give sprog og struktur i det professionelle rum. Men de rummer ikke altid hele mennesket. Når vi stirrer os blinde på, hvad der er galt, risikerer vi at overse alt det, der stadig lever og længes. Det relationelle, det eksistentielle, det uperfekte men ægte.

I stedet må vi turde spørge: Hvordan kan vi støtte hinanden i at komme til rette med livets grundvilkår?

Et praktisk sprog: ABC for mental sundhed

Noget af det, jeg holder af at arbejde med, er modellen ABC for mental sundhed. Den oversætter det eksistentielle til noget, vi kan gøre:

• Gør noget aktivt – deltag og handle
• Gør noget sammen – forbind dig med andre
• Gør noget meningsfuldt – mærk retning og værdier
• Det handler ikke om store livsprojekter. Det handler om de små, men virkningsfulde bevægelser i hverdagen.
  
  

Et konkret greb: De fire livsverdener

En anden tilgang, jeg arbejder med, er modellen om de fire livsverdener – den fysiske, sociale, private og ideologiske. Mental sundhed opstår, når vi har bevægelse og fleksibilitet imellem dem. Og den forstyrres, når én eller flere bliver overset eller overbelastet.

Hvordan har dine livsverdener det lige nu?

Den enkeltes livsverden er der af en grund. Det, vi møder hos hinanden, giver ofte mening, når vi kender konteksten. At forstå dette er en vigtig nøgle i arbejdet med både borgere og kolleger – og med os selv.

Rammer, fællesskab og færdigheder

Mental sundhed handler ikke kun om indre refleksion – det handler også om de ydre rammer. Min erfaring er, at vi har brug for trygge og meningsfulde strukturer for at kunne træne de færdigheder, der understøtter vores trivsel. Når vi skaber rammer, hvor mennesker kan gøre noget meningsfuldt og aktivt – sammen med andre og med alle sanser i spil – så opstår der mulighed for udvikling og forbundethed.

Et eksempel er idéen om “madfællesskaber med mening” – hvor fællesspisning kombineres med små oplæg, øvelser, aktiv lytning og samtale. Når rammen er tryg, bliver det muligt at øve noget, som ellers let overses i hverdagen: evnen til at være nærværende og menneskeligt forbundet.

Færdigheder som aktiv lytning, empatisk respons – og ikke mindst grænsesætning – kan trænes, når vi har de rette rammer. Og de er helt centrale for vores mentale sundhed.

En tanke at tage med

Når jeg ser frem mod oplægget til august, er der én sætning, jeg bliver ved med at vende tilbage til:
“Mental sundhed handler ikke om at få det hele til at gå væk. Det handler om at kunne være med det – sammen – og finde mening undervejs.”

Og måske er det netop det, vi kan minde hinanden om lidt oftere. At vi ikke skal klare alting alene. At vi ikke behøver at have løsninger, før vi kan tage skridtene. Og at det faktisk er muligt at leve et meningsfuldt liv – også midt i det, der er svært.

Så hvad kunne dit næste lille skridt være? Ikke for at ordne noget. Bare for at være lidt mere menneske – sammen med nogen.

Jonas Borup

Læs mere om 'Mental Sundhed hos Terapi- og Udviklingshuset KBH'