At finde styrke i forladthed: En rejse mod personlig vækst

Introduktion

Dybt i os, uden vi nødvendigvis aner det, kan der ligge en dyb oplevelse af forladthed. Denne dybe forladthed kan vi bære med os gennem livet. Det, der måske kan overraske os, er, at denne smerte ofte er skjult bag facaden af vores dagligdag. Den kan manifestere sig blandt andet som stress, angst, relationelle konflikter, afhængighed, uro, seksuelle fastlåstheder, kontrol og meget mere. Som en form for katalysator, uden vi nødvendigvis er opmærksomme på det, kan denne dybe forladthed fastholde os i uhensigtsmæssige mønstre og reaktioner, der følger os i både vores personlige og relationelle samt professionelle og private liv.

Forladthedens rødder

De dybe tilstande, vi her taler om, kan vi vælge at spore tilbage til vores barndom og tilknytning, og vi kan endda strække det endnu dybere ind i flere generationer. Ligeledes kan vi se, hvordan tidens normer, kultur og livsførelse påvirker den måde, vi relaterer til os selv og hinanden, og at dette også naturligt påvirker den forladthed, som kan bo i hvert enkelt menneske. De forskellige perspektiver belyser noget forskelligt, og jeg tror på, der er noget rigtigt i dem alle.

Mod og paradoks

At dykke ind i denne forladthed tager tid og kræver mod. Det er helt naturligt at bevæge opmærksomheden væk fra disse dybe steder i mestringens og selvbeskyttelsens navn. Måske kan det føles som en magnet, der trækker opmærksomheden væk, eller som at stå over for en storm, når vi nærmer os. Den frygt og det ubehag, der følger med, bliver ofte den katalysatorkraft, der får os til at falde tilbage på autopilot og finde kompenserende måder at mestre tilværelsen på. Paradokset er, at vi med ureflekteret 'søgen væk fra forladtheden' også søger væk fra os selv, og derved forlader vi os selv, hvilket fastholder os i en grundlæggende forladthed som kan være skjult for vores bevidsthed.

Vækst og styrke

Men ligesom stormen bringer regn, som er livgivende for jorden, kan forbindelsen til den helt dybe forladthed føre til vækst og livsudfoldelse. Det kræver dog, at vi finder styrkende og healende måder at se ind i det, vi ofte har forsøgt at undgå.

Livfuldhed og styrkende processer

Ofte er det noget, vi ikke kan gøre alene. I mit arbejde med klienter og mine egne erfaringer er det tydeligt, at vi i arbejdet med disse dybe lag har brug for en anden til at gå med os. Det er klart, da forladthed sker i relation, og derfor også bedst heales i relation. Det kan være en psykoterapeut, som har gennemgået lignende processer og har skabt kapaciteten til at rumme og bære disse dybe lag med medfølelse og indsigt. Indtil vi er klar til at bære disse tilstande på en styrkende og livgivende måde, kan vi lade denne anden være vores karavanefører i processen.

Fleksibilitet og integritet

For langsomt, men sikkert at genskabe forbindelsen til det, vi på et dybt plan har forladt. Når vi begynder at opleve måder at ’bære’ disse dybe dele af os selv som en integreret del af vores menneskelige oplevelse, kan vi virkelig begynde at stå dybere, tryggere og stærkere i os selv - og dermed også skabe dybere, tryggere og mere livskabende forbindelser til andre. I både vores private og professionelle liv bliver vi nemmere at være sammen med. Vi bliver bedre til at skabe tryghed, får lettere ved at udtrykke os klart og bliver mere levende og autentiske i vores udtryk. I bund og grund åbner vi døren til nye dimensioner af livet, hvilket resulterer i øget fleksibilitet, integritet, og en dybere livsfølelse.

Afrunding

Jeg ønsker at skabe rum for, at flest muligt i både deres private og professionelle liv, på deres egen måde og i deres egen form, finder modet til at møde den indre forladthed på en styrkende og opbyggende måde. For i denne proces, hvor vi finder tilbage til os selv, ligger et væld af potentiel integritet, kreativitet, tryghed, skabertrang, og muligheden for ægte forbindelse – til os selv, til hinanden og til verden. Så hvis du eller I er nysgerrig på at høre mere om arbejdet med disse dybe lag, så kontakt mig for en indledende snak. 

Af hjertet tak!

Jonas Borup