Når vores personlige mønstre flytter med på arbejde

Jeg kommer meget omkring på arbejdspladser gennem supervision, undervisning og udviklingsforløb for teams og enkeltpersoner.

Jeg møder mennesker, teams og arbejdspladser, hvor menneskelige mønstre får betydning både i mennesker og mellem mennesker.

Nogle bruger store kræfter på at gøre tingene rigtigt. Nogle undgår konflikter eller havner igen og igen i dem. Og nogle oplever, at gamle mønstre og strategier træder tydeligere frem, når presset eller belastningen stiger.

Her oplever jeg ofte, hvor stor betydning det kan have at arbejde med de mønstre, som kommer i spil, når vi håndterer ansvar, samarbejde, konflikter, kritik, uenighed og forventninger.

Vores dybeste mønstre stopper ikke ved døren til arbejdspladsen.

De flytter med.

De påvirker den måde, vi samarbejder, håndterer konflikter, tager ansvar og indgår i relationer på. Samtidig påvirker de ofte både samarbejdet og den psykologiske tryghed på arbejdspladsen – særligt når vi bliver pressede, føler os oversete, bliver usikre eller oplever, at noget vigtigt er på spil.

Det, der er i spil i det enkelte menneske, bliver ofte også en del af det, der sker mellem mennesker. Vi påvirker hinanden – og bliver påvirket tilbage.

Det betyder også, at én persons måde at beskytte sig på kan komme til at vække nye beskyttelsesstrategier hos andre.

De kan komme til udtryk på mange måder.

Nogle bliver optagede af at gøre tingene rigtigt og undgå fejl.

Nogle trækker sig fra konflikter eller svære samtaler.

Andre kommer til at presse sig selv eller andre for hårdt.

Nogle prøver at kontrollere og forudsige alt.

Andre får svært ved at bede om hjælp eller vise usikkerhed.

Mange af disse strategier rummer samtidig betydelige ressourcer. De kan skabe ansvarlighed, grundighed, omsorg og handlekraft. Men under belastning kan de også komme til at begrænse os og påvirke samarbejdet omkring os.

Ofte handler det om strategier, som på et tidspunkt har været nødvendige og hjælpsomme. Strategier, der har hjulpet os med at håndtere krav, usikkerhed eller relationer, men som fortsat kan påvirke den måde, vi står i arbejdslivet og sammen med andre på.

Derfor er udvikling i arbejdslivet ikke kun et spørgsmål om nye værktøjer, metoder eller kompetencer.

Nogle gange handler det også om at blive klogere på de mønstre og reaktioner, vi bringer med os ind i arbejdslivet. På de strategier, der træder frem, når presset stiger, konflikter opstår eller relationer bliver betydningsfulde.

For jo bedre vi forstår vores egne måder at reagere på, desto større mulighed får vi for at bevare kontakt, fleksibilitet og handlefrihed – også når arbejdslivet bliver komplekst.

Måske er det derfor, at personlig udvikling og arbejdsliv ikke altid kan adskilles så tydeligt, som vi nogle gange forestiller os.

For den måde, vi står i os selv på, bliver også en del af den måde, vi er sammen med andre på.

Når vi bliver klogere på vores egne mønstre og reaktioner, styrker det ikke kun os selv. Det styrker også de relationer, samarbejder og fællesskaber, vi er en del af.

Jonas Borup