Når drømme bliver til virkelighed

5. sep. 2024
5. sep. 2024

Drømme kan ses som vinduer til skjulte sider af os selv. I dette indlæg deler jeg en af mine tilbagevendende og betydningsfylde drømme.

En drøm for 15 år siden - Jeg var en blomst

I drømmen var jeg en blomst medmange farver, mærkede alle følelser og kunne være og danse med dem. Jeg foldede mig ud i alt mig pragt. Jeg svajede i vinden, mærkede solen, stolthed, glæde i hele kroppen og livfuldhed. Jeg bevægede mig afsted over engen, og der længere fremme, der så jeg andre blomster, akkurat som mig og jeg græd af lykke, jeg var ikke alene. Livfulde og farvestrålende foldede de sig ud. Jeg nærmede mig dem forsigtigt, her hørte jeg til, jeg var en af dem, jeg måtte godt. Jeg stillede mig sammen med dem, svajede i takt med dem, dansede med dem, mærkede forbundetheden, livskraften, energien og glæden. Her skulle jeg være, her hørte jeg til og jeg nød det. Jeg følte mig fri og kunne slet ikke få nok.

Farvel skam og forkerthed

Betydningen af drømmen var meget klar for mig. Langt tilbage i mit liv havde jeg holdt store dele af mig selv tilbage. Jeg havde været fanget i forkerthedsfølelser og skam. Jeg havde i kraft af frygt præsteret og kontrolleret for at klare mig. Jeg havde været rædselsslagen for at folde mig selv ud, for hvad vil der i frygtens navn ske? Drømmen arbejdede jeg med i terapi, bl.a. stolearbejde, en klassisk gestaltterapeutisk tilgang, hvor drømmens forskellige dele repræsentere forskellige dele af mig, det var meget virkningsfuldt, og jeg begyndte overtid at at mærke, tage ejerskab på og integrere de forskellige siden som viste sig i drømmen.

Fra blomst til træ

Der går mere end 12 år, hvor et styrt på cykel skal vise sig at åbne for noget for mig betydningsfuldt - og som er er i forlængelse af ovennævte drøm. Jeg har været bevidstløs og med kraftig hjernerystelse, er indlagt på hospitalet, og vågner efter en drøm. I drømmen står jeg igen sammen med de andre blomster. Nu føler jeg mig tryg med dem, sammen med den andre blomster er det lykkes mig at gøre mig fri og folde mig ud. Samtidigt dukker noget nyt op, jeg spejder ud i horisonten, og der langt væk ser jeg træerne, der skal jeg ud. Jeg siger farvel til blomsterne, takker dem, mærker sorg og taknemmelighed, og tager dem egentligt også med mig. Jeg føler det som et stort øjeblik, jeg er klar til at komme ud til træerne, det er nyt for mig og jeg bevæger mig derud. Des tættere jeg kommer på træerne, des større og des mere kraftfulde og imponerende ser jeg at de er. Her dukker der en ung kvinde op i drømmen, ikke en dreng eller mand som så mange gange tidligere, men en ung kvinde. Med kraftfulde bevægelser nærmer jeg mig træerne, mit rodnet forgrener sig i jorden. Jeg mærker min stamme, trækrone, og forbindelsen op og ud - og jeg vågner. Jeg skynder mig at skrive drømmen ned, da jeg kan mærke at den er vigtig og betydningsfuld for mig.

Forbundetheden – træet folder sig ud

Betydningen ser sådan, at det er tid til at stoppe op, og lade mit rodnet forgrene sig. At jeg er klar til at forbinde mig til endnu flere sider af mig selv, klar til en dybere kontakt til mennesker og til mig selv. Og ikke mindst, en klarhed til at forbinde mig op igennem trækronen, også til noget som er større og stærkere end mig selv. Jeg føler det som værende på sin vis nyt, på sin vis gammelt og velkendt. Klart er det at noget nyt og samtidigt velkendt er på vej. Jeg arbejder med det – ord og følelser som styrke, sårbarhed, femininitet, natur, dyb kontakt, forbundethed og tilbagetrækning dukker op. Samtidigt bemærker jeg en impuls til at opsøge steder som tidligere i mit liv har betydet meget for mig, som om jeg vender tilbage til noget og samtidigt bringer noget nyt med - en rejse er i gang...

Dine drømme

Har du nogensinde vågnet op med en følelse af, at dine drømme indeholder mere end blot tilfældige billeder? Måske har du også oplevet, at en bestemt drøm har gentaget sig, eller at den har efterladt dig med en stærk følelse. Dine drømme kan være en skjult skatkammer af indsigter og budskaber omkring dig selv og dit liv. Ved at udforske dine drømme kan du opdage nye sider af dig selv, få en dybere forståelse og måske endda finde svar på spørgsmål, du har kæmpet med. Så hvorfor ikke give dig selv lov til at dykke ned i din egen drømmeverden? Du kan starte med at skrive din drømme ned, gør det hele klar, læg papir og blyant klar før du går i seng. Skriv drømmende ned så hurtigt som muligt, da det hurtigt kan forsvinde igen. I løbet af dagen, så læs drømmene igennem, og prøv måske - i overensstemmelse med den klassike gestaltterapeutiske tilgang - at se alt det som dukker som værende dele af dig. 

Afslutning

Drømme er personlig indsigt og kan danne grund for en personlig rejse. Inspireret af bl.a. gestaltterapi, fænomenologi og eksistentialisme, såfindes ikke én rigtig måde at fortolke dem på. Det vigtigste er at være åben for de budskaber, de bringer, og at give dig selv lov til at udforske det som drømmene vækker. En god start kan være at skrive drømme ned, tale med venner og partner om dem, eller tage dem med og arbejde med i terapi, noget som jeg selv har fået rigtigt meget ud af. Din drømmeverden venter på at blive udforsket.

Jonas Borup

#terapi#drømme#psykoterapi#drømmearbejde#personlig udvikling#personlig indsigt